Begyndelsen på en iværksætterdrøm #bagkulissen

Begyndelsen på en iværksætterdrøm #bagkulissen

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at starte dette domæne. Mit navn er Mette og jeg er Founder af Missgrey. Missgrey er i dag en masse forskellige ting, og består af to domæner: Missgrey.dk og Missgreyclub.dk. Jeg startede projektet sammen med min Co-Founder, Trine. Men hun er nu gået lidt i baggrunden på grund af travlhed med studier, og derfor, er det mig, som du kommer til at følge ‘bag kulissen’ og som driver Missgrey i hverdagen.

Meningen med domænet her er at give dig, som ellers følger med på hjemmesiderne, Facebook og Instagram, en dybere forståelse af, hvad der egentligt sker bag kulissen (det er også blevet efterspurgt en hel del). Derudover synes jeg også, at det er sjovt at fortælle min side af historien, og tage dig med, nu jeg sidder med mange forretningsmæssige tiltag og udfordringer selv, som oftest. Det er da lidt sjovere at dele og det forpligter også.😉

Allerførst; du kender mig måske ikke særlig godt. Jeg har nemlig altid holdt mig lidt i baggrunden, når det kommer til Missgrey. Jeg vil meget gerne skrive et indlæg, hvor jeg præsenterer mig selv lidt mere, men lige ganske kort, så er mit navn Mette, jeg er 31 år (gisp) og så bor jeg i det mørke, skønne Jylland sammen med min søde kæreste, som arbejder som helikopterpilot. Jeg er netop lige gået fuldtid som iværksætter, da jeg ellers altid har kørt mine projekter på hobbyplan. Men nu skulle det altså være. Så velkommen ombord. Jeg aner ikke, hvor dette skib ender, men rejsen er i gang.

I dette indlæg vil jeg i stedet rette fokus mod, hvad der egentligt sker bag kulissen lige nu i Missgrey-land. Here goes.

Begyndelsen på en drøm: Vi kan endelig sælge vores ‘egne’ produkter

Da jeg gik fuldtid på Missgrey for lige knap 1,5 måned siden, vidste jeg også godt, at der skulle ske noget drastisk med hele universet, hvis jeg skal leve af det. Og hvis det skal give værdi for dig, som følger med, der skal bruge de produkter og tilbud, som Missgrey skaber. Jeg går nemligt allermest op i dét; at DU får værdi og at jeg kan gøre en forskel med det her projekt. Ellers giver det ikke mening for mig at bruge så meget tid på det.😋 Derfor skyndte jeg mig at lave partnerskab med en stor leverandør af sexlegetøj og parprodukter herhjemme, og få skabt en særaftale, som gør, at Missgrey og MissgreyClub nu kan tilbyde produkter i abonnement og webshopsalg. Dog er det vigtigt for mig, at vi ikke bliver endnu et sted med ‘salg af produkter’. Fokus for det her projekt er at skabe værdi i at inspirere og HJÆLPE med at bruge produkter og finde på nye ting til sexlivet. Du abonnerer og køber derfor ikke produkter hos mig. Du køber inspiration og hjælpen med at bruge dem alene eller allermest sammen med en partner.

Alt dette har medført, at…

Lige om lidt, så kan vi (jeg og teamet) lancere et medlemskab på MissgreyClub, som hedder MissgreyClub Pleasure. YAY. For omkring en måned siden, sendte jeg nemlig et spørgeskema ud til følgerne hos Missgrey, og spurgte, hvordan det perfekte abonnement på sexlegetøj ser ud. Det kom der en masse spændende ud af, som jeg også åbner op for en anden gang. Men i korte træk, så svarede de fleste enstemmigt:

  • Få, men gode produkter (ikke en masse skrammel og fyld… altså kvalitet fremfor kvantitet)
  • Send det ud med mere mellemrum (gerne hver 2-3 måned)
  • En masse tips og guidance (hvordan bruger man sexlegetøj og parprodukter)
  • Hjælp til forslag – oplev nye seksuelle universer

Det har jeg taget til mig sammen med resten af teamet. Og det nye abonnement, er og bliver skabt ud fra hvad DU, og brugerne hos Missgrey, gerne vil have. Ikke hvad jeg tror, der er det rigtige. Og det skal også siges, at når du signer dig op til dette, vil jeg også være god til at sende spørgeskemaer ud, og spørge ind til helt generelt, hvad der virker godt og hvad der skal mere af. Jeg vil ikke afsløre alt for meget her, hvad det egentligt er, at du får i MissgreyClub Pleasure. Dog kan jeg godt løfte sløret for, at følgende ting, kommer til at indgå:

  • Gratis fragt & leveret diskret til døren
  • Modtag og brug sexlegetøj til Jeres niveau (man kan vælge mellem begynder og øvet)
  • Kun 299 kr. hver 3. måned men adgang til inspiration hver dag
  • Samlet værdi af 700 kr. i alt (produkter og digital adgang)
  • 4-6 produkter i hver kasse koblet sammen med guides, produktviden og inspirerende opgaver

Her til slut, kan du få lidt billeder fra ‘behind scenes’ da jeg lavede fotostudie hjemme i privaten. Jeg har valgt at købe nogle miljøvenlige bokse hjem og så er der naturligvis de klassiske Missgrey-farver og finesse lagt på. Jeg vil også lige slutte af med at sige, at i første omgang, der åbner vi kun op for 60 medlemmer på dette nye Pleasure. Jeg vil ikke have for mange med til en start, men sørge for, at alle får en god oplevelse og føler sig VIP og godt taget i mod. Ønsker du at blive en af de 60 heldige, kan du allerede nu skrive dig på venteliste❤️🎁👈🏼 Vil du gerne på venteliste, så skynd dig at skriv dig op. Det tager ganske få minutter, og så bliver du måske en af de heldige, der får besked, når vi launcher.

Tak fordi, at du læste med her. Jeg glæder mig til at lave endnu flere indlæg til Jer/dig. Hvad synes du, at mit næste indlæg skal handle om? Smid gerne en kommentar herunder.

Much Love, Mette.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Begyndelsen på en iværksætterdrøm #bagkulissen